”The privilege of a lifetime is to become who you truly are” C. G. Jung

Om terapi og coaching hos mig. 

Det fantastiske for mig i terapien og når jeg har med coaching og gøre, er at se udviklingen. At flytte et menneske hen i mod et mål, et ønske, og at opløse de faktorer som spænder ben for det menneske i dag.

Til dette formål bruger jeg forskellige teknikker. Ikke 2 mennesker er ens, og hvad der måske virker for dig, virker måske ikke for en anden. Og derfor bruger jeg hele min værkstøjskasse, som er spækket med redskaber til gavn for dig.

Da jeg er under uddannelse som kostvejleder, og sundhedscoach, vil der snart komme onlinetider til dette, til en særlig pris, mens jeg er under uddannelse. Så hold øje med mig på Instagram eller Facebook, hvor jeg vil dele meget mere om dette snart.

Mit terapeutiske udgangspunkt.

Mit terapeutiske udgangspunkt er at alt det du som mennesker oplever som udfordrende i dit liv kan spores tilbage til en fastlåst følelse, gamle overbevisninger og et selvværd med skår i. Disse fastlåste følelser kan forløses ved hjælp af terapi. De fastlåste følelser er ikke altid nemt tilgængelige, og derfor spænder de ofte ben for dig i dit liv.

Når vi har fat i ovenstående, får du en større bevidsthed om dig selv, dine mønstre, og hvad der spinder ben for dig i dit liv.

Hvis du kan genkende dig selv i det følgende, er der stor sandsynlighed for at du er som mange af de kvinder jeg tidligere har arbejdet med.

  • Du oplever at der ikke er nok tid.
  • Du knokler, og har følelsen af at det alligevel aldrig rækker/du slår ikke til.
  • Du kan ikke mærke hvad du har lyst til.
  • Du er mellemtilfreds eller helt utilfreds med dit liv, men ved ikke hvad du vil.
  • Du er overbekymret og har tankemylder.
  • Du sætter ikke de grænser du mærker inderst inde.
  • Du er bange for hvad andre tænker og siger om dig.
  • Du har svært ved at finde balancen i dit liv.
  • Du er eller har været ramt af stress
  • Du kommer ikke i mål med det du gerne vil.
  • Du ønsker at komme hen i mod en sundere og stærkere udgave af dig.

Du har selv et ansvar for at fortælle mig om indre og ydre omstændigheder i dit liv. Herunder som hvis du tager symptomdæmpende medicin for psykiske eller fysiske symptomer, så vi kan konsultere din læge inden vi påbegynder terapi.

Hvis du er sygemeldt med stress, skal du ligeledes oplyse mig om det.

Book online nu