Om mig
”At være sig selv i en verden, der hele tiden prøver at gøre dig til noget andet, er dit livs største præstation” Ralph Waldo Emerson
Mit navn er Conni Olesen, og jeg er indehaver at klinikken ved samme navn.
Jeg er en årgang 1981, er gift med Kim, og sammen har vi 2 børn.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker, dets baggrund og historie, og arbejder med det hele menneske i et holistisk perspektiv, uanset hvilke udfordringer du har og kommer med.
Krop og sind hænger for mig sammen, påvirker hinanden, og derfor giver det mening for mig at se kroppen som en helhed, hvor jeg både ser på og vægter tanker, vaner, livsstil og kost, krop, sind og sjæl.
Jeg laver behandlinger, kropsarbejde og har samtaler, der hjælper med mere flow, balance, sundhed og velvære.
Jeg har en kæmpe værktøjskasse at byde ind med, og kan derfor sammensætte lige præcis de værktøjer den enkelte måtte have brug for.
Jeg skaber et trygt og tillidsfuldt rum for dig, som base for din vej og proces, til et liv med en krop og et sind i balance.
Du er velkommen med alt hvad du er, og jeg glæder mig til at tage i mod dig.
Min faglige baggrund
Jeg er uddannet mentor og terapeut ved Rikke Klindt. Det er en knap 3 års uddannelse, hvor egen-terapi er en stor del af uddannelsen. Det betyder at jeg både har trænet teorierne og metoderne i praksis, men også mærket dem på egen krop.
Derudover er jeg er uddannet sygeplejerske i 2004, og har siden arbejdet med mennesker på den ene eller anden måde. Jeg har arbejdet med ældre med psykiatriske diagnoser, arbejdet med kirurgiske og medicinske specialer, jeg har arbejdet med raske mennesker, og ud over mit arbejde her i min egen klinik, arbejder jeg fortsat som sygeplejerske. Jeg elsker at kunne gøre begge dele…
Jeg har taget flere forskellige kurser som hjælper dig, din krop og dit nervesystem i ro, og som du kan læse mere om under fanen “Jeg tilbyder”
2004 – Uddannet sygeplejerske
2018 – Grundforløb i selvværd ved Rikke Klindt (1. år af terapeutuddannelsen)
2019 – Selvværds- og trivselsmentor ved Rikke Klindt (2. år af terapeutuddannelsen)
2020 – Terapeut ved Rikke Klindt (3. år af terapeutuddannelsen)
2021 – NADA – stresslindrende øreakupunktur ved NADA Danmark
2022 – Japansk lifting ved Tina Kirstine
2022 – Aromatouch Technique ved Dortea Uggerhøj i samarbejde med doTERRA
2022 – Rygestoprådgiver ved Kræftens bekæmpelse (jeg rådgiver dig og du får understøttende behandling i form af NADA)
2023 – Access BARS practitioner
2023 – Yin yoga instruktør ved Yoga Unlimited
2024 – Kursus og underviser i “Den gode samtale” efter Calgary-Cambrigde-guide
2024 – Cupping v. Astrid Vistrup
2024 – Under uddannelse til kostvejleder og sundhedscoach v. Henriette Søvind